Sidste nyt (Juni 2005): Danida godkendte projektbeskrivelsen for de næste 5 års arbejde i San Lucas. Det betyder at projektet forsætte frem til Juni 2011.
Projektet blev evalueret af konsulent David Moore i Marts 2004. Rapporten er primært på spansk, men fra side 28 er der en kort resume på engelsk. Hvis du vil vide mere kan du her på siden downloade følgende filer:
San Lucas projektet er det nyeste projekt i Ulandsgruppen. Det havde sin opstart i juli 2001 og skal minimum køre til december 2005. San Lucas kommune ligger i Chuquisaca departementet, ligesom Azurduy, der er Ulandsgruppens andet projektområde i Bolivia. San Lucas ligger i 3200 meters højde, og er den anden største kommune i Chuquisaca med et areal på størrelse med Fyn og et indbyggertal på ca. 40.000. I kommunen er der 111 landsbyer, hvor San Lucas by er den største med ca. 1000 indbyggere.
Over 90 % af befolkningen bor på landet, og flertallet er subsistenslandbrugere af indiansk oprindelse. Der er mangel på kultiverbar jord, og de fleste jordlodder er tørre og små, hvilket betyder, at produktionen kun strækker til selvforsyning. Måltiderne består hovedsageligt, af kartofler og majs, hvilket betyder at 45 % af børnene under 5 år lider af fejlernæring.
Den dårlige socioøkonomiske situation resulterer i høj periodevis emigration (Juni-oktober), som fortrinsvis foregår til Argentina eller Santa Cruz.
Sproget er hovedsageligt quechua, men der tales og forstås spansk i San Lucas by og til en vis grad i de lidt større landsbyer. Kommunen dækker et område, der inkluderer flere niveauer, fra højland i 5000 meters højde til dalområder i 1100 meters højde. San Lucas er et af de få områder i Chuquisaca departementet, der stadigvæk har en traditionel organiseringsform kaldet ayllus, som har eksisteret fra pre‑inka tid. Den mest dominerede organisationsform på landet er ellers bondeorgansiationen, der eksisterer i samtlige landsbyer.
De største sundhedsproblemer er relateret til underernæring, luftvejssygdomme og diarré, hvilket medvirker til en høj børnedødelighed (10 % af alle børn under to år dør) Desuden er der en høj forekomst af sydamerikansk sovesyge (Chagas disease), jodmangelstruma samt problemer med tuberkolose og i dalområderne også med malaria. Den højeste dødelighed for kvinder angives at være graviditetskomplikationer.
San Lucas har et hospital bemandet med fire læger, incl. en gynækolog, en tandlæge, og to sygeplejersker. Derudover er der i alt 3 sundhedscentre med en læge og 20 sundhedsklinikker spredt ud over kommunen, hver med en sygehjælper. Befolkningen lever meget spredt, og sygehjælperne skal derfor ofte gå langt på dårlige og ufremkommelige veje for at tilse deres landsbyer. Ligeledes skal bønderne ofte gå i flere dage for at komme frem til en sundhedsklinik eller hospitalet.
Kun 47 % af befolkningen har adgang til sundhedssystemet, og traditionelle behandlere repræsenteret ved "curanderos" bliver derfor brugt i stor udstrækning. Det etablerede sundhedssystem har ligeledes manglende forståelse og respekt for den traditionelle sygdomsforståelse, hvilket medfører få besøg på sundhedsklinikker og hospitalet.
Projektets overordnede formål er at skabe forbedret sundhed for landbefolkningen, specielt for børn under fem år og kvinder. Herunder har projektet nogle delformål, der handler om:
At styrke målgruppens viden om sundhed og sygdom, og at denne viden er blevet omsat i sundhedsfremmende adfærd.
At forbedre og udbygge kommunens sundhedstilbud.
At styrke forståelsen for landbefolkningens sygdomsopfattelse med henblik på at øge patientbesøgene på sundhedsklinikker og hospital.
Strategien bygger på WHO's Primary Health Care som søger at udbrede kendskabet til sundhedsfremmende adfærd. For at opnå de overordnede formål arbejder IMCC på at styrke det eksisterende sundhedssystem i landdistrikterne, ved at indgå i et tæt samarbejde med det lokale hospital.
IMCC primære arbejde kan inddeles i 3 søjler:
Uddannelse af ”barfodslæger”, hospitalspersonale og sygehjælpere
Investeringer i sundhedinfrastruktur
Undersøgelser af landbefolkningens sundhedopfattelser og sundhedsrelaterede handlingsmønstre.
IMCC arbejder på at forbedre uddannelsen af sundhedspersonalet til at kunne varetage landbefolkningens tarv. Dette sker på alle niveauer fra læger til sygehjælpere, men specielt hos det yderste led i kæden, som er de frivillige "barfodslæger", agentes comunitarios de salud (ACS). ACS'erne er ofte bønder og valgt af deres landsby til at være ansvarlig for sundheden i landsbyen.
Uddannelsen af denne ofte oversete gruppe er pædagogisk set meget spændende, idet der er tale om folk, som ofte ikke kan læse eller skrive, har svært ved abstrakt og logisk tænkning, og i det hele taget ikke er vant til at sidde på en skolebænk.
ACS'ernes arbejde er primært af præventiv og sundhedsoplysende karakter, hvor de f.eks. ved landsbymøder skal udbrede kendskabet til de almindeligste sygdomme og deres forebyggelse og behandling. Der er enkelte kurative elementer knyttet til ACS'erens funktion, som eksempelvis førstehjælp og behandling ved diarré. Den assistance IMCC yder ved kursusafholdelse er altovervejende af planlæggende og superviserende art, hvor vi fungerer som sparringspartner for hospitalet, som har det overordede ansvar for ACS´ernes uddannelse. Desuden har IMCC en vigtig rolle i at søge at tilpasse ACS'ernes undervisningsmateriale og de krav til ACS'erne, som lyder fra centralt hold, til den reelle virkelighed på landet i Bolivia.
I 2003 har ACS´erne i San Lucas kommune, med støtte fra bl.a IMCC, dannet deres egen organisation.. Det er vores håb at foreningen af ACS´er bliver et forum, hvor de kan samles for at diskutere problemer og mulige løsninger samt indgå i en dialog og stille krav til hospital og kommune, ifald der opstår uoverensstemmelser. IMCC ser således denne organisation som et vigtigt led i projektets bæredygtighed.
Udover uddannelsen har IMCC et beløb til investeringer i sundhedsinfrastruktur, som i 2002 og 2003 bl.a gik til en ultralydsscanner til hospitalet, opførelse af toilet og bad på sundhedsklinikkerne, en ny sundhedspost, udvidelse af hospitalet i San Lucas udstyr til landture (regnslag, rygsække, soveposer), samt udstyr i form af instrumenter og gynækologlejer til sundhedsposterne. Planlægningen af disse investeringer sker i samarbejde med hospital og kommune. Kommunen og IMCC har indgået en aftale om at dele udgifterne til disse inverseringer.
Kløften mellem by og land i Bolivia er meget stor, og den traditionelle andinske medicin står stærkt, især på landet, hvor der ikke er mange andre tilbud at vælge imellem. IMCC arbejder på at øge forståelsen mellem de 2 medicinsystemer, som ofte polariseres i den traditionelle bondes møde med det vestligt inspirerede sundhedssystem. Dette vil forhåbentlig betyde, at flere tager imod sundhedsvæsenets tilbud om vaccinationer, sikrere fødsler og adgang til antibiotika ved infektioner.
IMCC har ansat en lokal kvindelig socialarbejder, som bl.a har udført et såkaldt KAP studie (Knowledge, Attitudes, Pracites) omkring landbefolkningens sundhedsopfattelse og som arbejder med kvindegrupper. IMCC har ligeledes udført en antropologisk undersøgelse af landbefolkningens sundhedsopfattelse som søger at klarligge årsagerne til landbefolkningens handlingsmønstre.
Landbefolkningens organisering er et væsentligt emne, som IMCC ligeledes er involveret i. Den politisk marginaliserede landbefolkning har svært ved at gøre sine krav gældende overfor kommunen og andre relevante myndigheder. IMCC forsøger her at styrke bøndernes organisering ved at støtte kurser for landsbyledere om rettigheder og betydningen af forskellige love. Kursusindholdet planlægges sammen med de lokale organisationer.
IMCCs arbejde på mikroniveau i San Lucas kommune skulle gerne være et eksperiment. De dele som falder heldigt ud, skal derfor evalueres med henblik på implementering på regionalt eller måske nationalt niveau. Derfor arbejder IMCC sammen med de regionale sundhedsmyndigheder.